Hvad er angst? - v. Kropsligt


Hvad er angst?

Føler du nogensinde, at du lever dit liv tilkoblet et IV-drop af frygt? Det er opslidende at opleve angst – især hvis det står op over længere tid. Angst er frygt og når du oplever angst, frigives der de samme stress-hormoner, som hvis du stod i en farlig situation. Din hjerne tror, du er et urmennesker, der står overfor en løve på savannen, bortset fra…. at du sidder hjemme i din sofa. 

 

Det er opslidende at opleve angst, fordi det er som at være koblet til et IV-drop af frygt, hvor der hele tiden bliver doseret lidt frygt fra droppet. Du overlever, men du lever ikke. 

Angst er noget, som vi alle har ‘potentiale’ til at opleve og er grundlæggende frygt. På savannen oplevede urmennesket frygten, når de stod overfor en løve eller anden potential fare. Det fik dem til at handle og løbe. I dag er faren for at blive spist af en løve markant mindre end tidligere.

 

Symptomer på angst:

Der findes forskellige former for angst og de kan komme til udtryk på forskellige måder. Fælles er dog, at det mærkes kropsligt og kan føles meget ubehageligt. For nogen kan det f.eks. gøre så ondt i brystet, at det føles som om, man er syg og skal dø. Angst er dog ufarligt, men meget invaliderende. Angsten udvikler sig ofte, som angsten for angsten dvs. angsten for de ubehagelig kropslige reaktioner, som følger med angsten. I dette tilfælde, kan frygten for angsten, sætter angsten i gang og det er en ond spiral. 

 

Hvad er forskellen på frygt og angst?

Forskellen på frygt og angst er tolkningen af den potentielle fare. Hvor frygt handler om en reel fare, som løven på savannen, der jagter dig, handler angst om hjernen og kroppens tolkning af noget, som værende farligt – også selvom det ikke er det. 

 

Amygdala – lille, men med stor magt

I vores hjerne sidder en lille mandelformet del med meget magt: nemlig Amygdala. Alle indtryk – lugte, lyde, hvad du mærke, føler, tænker forbi Amygdala, hvor det bliver scannet som i security i lufthavnen for frygt. Amygdala vurderer lunhurtigt om der er fare på færre. For det meste, er den god til det. I gamle dage, kunne den lynhurtigt fortælle urmennesket, at løven på savannen – det betød fare på færre. Dog har verden udviklet sig siden urmennesket, de ydre trusler er blevet næsten ikke-eksisterende men amygdala har ikke ikke fulgt med i udviklingen. Den scanner pligtopfyldende alt omkring os – og inde i os, for tegn på fare og slår alarm, hvis der er fare på færre. 

 

Problemet er bare, at den nogle gange blive lige effektiv nok og finde farer, hvor der ingen er. Dette skyldes, at amygdala ikke kun scanner for ydre trusler, men også for trusler mod at blive smidt ud af flokken. Derfor scanner den hele tiden for, om du er ved at kvaje dig, om andre omkring dig kan lide dig og hvordan du klarer dig, i forhold til andre.

Det betyder, at den ikke kun scanner for ydre trusler, såsom faren for at blive kørt ned af en bil, men også for, de mere uhåndgribelige. Træffer du, det rigtige beslutninger? Sagde du noget dumt? Er du bagud i forhold til andre? Alle disse scanninger, kan udvikle sig til angsten for ikke at træffe den rigtige beslutning, social angst eller angsten for ikke at være god nok. 

 

Angsten for følelserne

Angst kan også komme til udtryk, som en frygt for de svære følelser. Det gælder for os alle, at vi er designet til at undgå ubehag og negative følelser, såsom vrede og kedafdethed, er ubehagelige. Derfor vil vi gå langt for at ‘holde dem nede’ og undgå at mærke dem. Det kan vi for en stund, men før eller siden indhenter angsten os. Angsten er frygt, men for følelserne. 

Kropsterapiens tilgang til angst 

Kropsterapien er effektiv til at arbejde med angst, fordi den både arbejder med den kropslige hukommelse og med tankerne. Når angsten bliver vedvarende skyldes det, at kroppen har tillært at frygte noget bestemt. Det kræver omvending, at få kroppen ud af dette alarmberedskab – og kan være svært alene at tale sig ud af. Kropsterapien arbejder med at mærke frygten og ubehaget, i stedet for at undgå det. Altså er det en form for kropslig eksponering.

Du kan booke en tid til kropsterapi her 

 

Hvad kan du selv gøre for at mindske angsten?

1. Giv plads til følelserne

At give plads til følelserne betyder, at tillade de følelser, som er i kroppen at være der uden at kæmpe imod dem eller på anden måde have modstand mod dem. Du behøver ikke kunne lide dem, for at give dem plads.  Forsøg om du kan acceptere, de følelser, du oplever. Følelser er vores kompas i livet og som oftest, er der en god grund til at vi oplever dem. Er du f.eks. ked af det, er det måske fordi nogen har såret dig eller du har mistet. Det kan være nødvendigt at søge hjælp til at give plads til følelserne, da det ofte kan være svært på egen hånd. Det føles uvant og måske endda farligt og kroppen og hjernen vil gå langt, for at undgå at komme i kontakt med de ubehagelige følelser. 

 

2. Bliv opmærksom på, at det er angsten, der løber af med dig

Det kan være effektivt ‘blot’ at blive opmærksom på, at angsten løber af med mig. Du kan f.eks. sige til dig selv: “Det er Amagdala, som går amok”. Eller som jeg plejer at kalde det “monkeymind”, fordi amygdala er som en lille, sød, men overaktiv abe, som nogle gange går amok. Det er vigtigt, at huske på at aben faktisk forsøger at passe på dig og ikke er noget, som skal bekæmpes. Du kan sige: “Tak monkeymind, jeg ved du er bange, men jeg er ok”. Nogen gange, kan vi lykkes med selv at blive opmærksom på at angsten løber af med os – især over tid, men når du er rigtig ‘hickjacked’,  kan det kræve professionel hjælp. 
 

3. Eksponering – gør det angsten ikke vil have dig til

Hvad er din impuls overfor noget du frygter? At undgå det selvfølgeligt. Sådan fungerer angsten naturligvis også. Angstens fornemmeste opgave er, at få os til at undgå ‘faren’. Derfor er det også effektivt – men også svært – at gøre det, som angsten fortæller dig er farligt. Det kan være at tjekke sin bankkonto, selvom angsten insisterer på, at det er farligt eller gå på date, selvom det giver svedige håndflader. Eksponering er effektivt, men svært. Det kan kræve støtte af gode venner – eller en terapeut.

 

Jeg har udviklet et kursus til dig, som oplever at være fanget i angsten jerngreb. Det er for dig, som brændende ønsker, at slippe ud af angsten, men måske ikke har 5.000-10.000 til et forløb hos en terapeut. 

 

Forløbet er baseret på præcis, de samme teknikker, som jeg bruger i min klinik  – og ved virker. Er det nu, du skal slippe ud af angsten? En gang for alle? Ingen quickfixes – bare teknikker, som virker. 

Teknikker (1280 x 1280 px)